Markedsdag 2022

Markedsdag 2022

I dag blev der på Marievangsskolen afholdt Markedsdag, hvor der blev samlet ind til Røde Kors og julekurve til trængte familier i Slagelse Kommune. 13.000,50 kroner – wow! 🙌🏻

I mere end 20 år har SFOen og de mindste klasser på Marievangsskolen afholdt Markedsdag med boder og lotteri med gaver fra lokale forretningsdrivende. Alle årene er overskuddet blevet doneret til Røde Kors Slagelse. Traditionen tro bliver overskuddet brugt til indkøb af mandelgaver til den julehjælp, som vi uddeler i Slagelse og Korsør til de mindrebemidlede.

Kæmpe tak til Marievangsskolen. Vi er så glade, overvældede og dybt taknemmelige over hvor meget børn, forældre og lokale forretningsdrivende har samlet ind til Røde Kors Slagelse. Af hjertet tak. I gør alle en kæmpe forskel. 💝

Fotos: Marievangsskolen