Ferielejre

Røde Kors Ferielejre

Røde Kors sender hvert år børn af sted på ferielejr. Dette er et tilbud til udsatte familier.

Ferielejrene er ment som et pusterum for børn, der ellers ikke ville have mulighed for at komme på ferie.
På ferielejrene drejer det sig først og fremmest om hygge, afslapning og sjove aktiviteter, udflugter og gåture, og om at være sammen. Det er meningen, at alle skal tage derfra med en oplevelse af at have været på ferie. Og mange af børnene får også knyttet nye venskaber på lejrene.

Det er frivillige fra Ungdommens Røde Kors, der står for planlægningen og afholdelsen af lejrene.

Det er sundhedsplejersken i kommunen, der udvælger de børn, der har behov for at komme på ferielejr. Den lokale Røde Kors afdeling sørger for transport til og fra lejren, og afholder alle udgifter.

I 2015 blev der afholdt 16 ferielejre fordelt rundt om i landet.

Aktivitetsleder
Karin Juul Nyholm

Tlf.  23 92 87 18
Mail:  clferieborn@gmail.com