Koncert med Gasbox Duo i Røde Kors Slagelse
I efteråret havde Socialstyrelsen afsat en pulje på 2,5 mio. kr. til at skabe oplevelser for de personer, der har været særlig hårdt ramt af Corona-pandemien og restriktionerne. Mange ældre og sårbare har været nødt til at isolere sig og har i lang tid følt sig uden for fællesskabet. Puljen skulle derfor bruges på en række koncerter med det formål at skabe fællesskaber på tværs af tid og sted ved lyden af god musik.
Vi fik tildelt en koncert med Gasbox Duo, der fandt sted den 30. nov. 2021, hvor vi blev underholdt med velkendte Kim Larsen sange. Gasbox gjorde det rigtig godt.
Afdelingens værtinder havde sørget for kaffe, te, vand, hjemmebag og mundgodt til koncerten. Så det blev præcis den fantastisk gode oplevelse, som vi havde håbet på. Vi mærkede fællesskabet, og alle gik glade og opstemte hjem.