Er du mellem 17 og 35 år og leder efter et sted, hvor du kan slappe af og være dig selv? Så kom og deltag i Fællesskabscaféen!
Vi tilbyder et trygt og åbent miljø, hvor du kan møde andre, finde støtte og opbygge et netværk. Uanset om du er til forskellige spil, gode samtaler om det, der fylder hos dig, eller bare hyggesnak, er der altid plads til dig. Fællesskabscaféen er nemlig et fristed, hvor du kan finde støtte og fællesskab. Der er altid plads til nye ansigter, og vi sætter en ære i at skabe et varmt og imødekommende miljø. Som deltager kan du også selv være med til at præge caféens retning.
Vi mødes hver anden torsdag i ulige uger fra kl. 19.00 til 21.00 i Røde Kors' lokaler på Korsgade 6, 2. sal, 4200 Slagelse.
Så hvis du har brug for en pause fra hverdagen, eller hvis du bare gerne vil møde nye mennesker, er du meget velkommen. Kom som du er, og vær en del af vores fællesskab – vi glæder os til at se dig!
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Susanne på sushan@rodekors.dk.