Doner dine gamle sokker til en hjemløs

Doner dine gamle sokker til en hjemløs

15-årige Nilas hjælper de hjemløse i Slagelse kommune i sin sommerferie, ved at samle sokker ind til de kolde måneder, men han har brug for hjælp!
Ved at donere et par sokker, hjælper du en hjemløs med at holde varmen til vinter.
Sokkerne kan afleveres i Røde Kors butikken eller i Røde Kors’ tøjcontainere i Slagelse Kommune.
Sokkerne vil blive vasket og opbevaret frem til de kolde måneder. Derefter vil Kirkens Korshær’s varmestuer dele sokkerne ud til kommunens hjemløse.
Vi modtager alle slags sokker – og det gør ikke noget, hvis de ikke er par.
Indsamlingen varer hele sommeren og frem til 1. september.
På forhånd mange tak og rigtig god sommer!