Generalforsamling 2020

Generalforsamling 2020

 

Så fik vi afholdt vores generalforsamling nr. 94. Der var mødt 32 medlemmer og frivillige op, som havde en hyggelig aften.
Næsten alle bestyrelsesmedlemmer, som var på valg, blev genvalgt, dog med undtagelse af Peter Jensen, der ikke genopstillede.
Årets særlige Slagelse-Pris gik i år til Karen Rasmussen. Karen blev belønnet af bestyrelsen med en Holmegård vase, for sit store engagement i arbejdet med at få julehjælpen delt ud til et rekordstort antal børnefamilier og hjemløse.
En hel del frivillige fik tildelt årsnåle, bl.a. fik formand Mogens Aaby en 55 års nål, og kasserer  Lillian Nielsen fik en 35 års nål for deres frivillige arbejde i Røde Kors.
Falk Bærentzen fra Skælskør, som var dirigent, fortalte efter generalforsamlingen om sit arbejde gennem 28 år på Kofoeds Skole på Amager. Det var rigtigt spændende at høre om.